Hjemmelavet, honningristet müsli

Måske med et strejf af chokolade hvis det ønskes. (Billeder kommer senere.)

Nogle gange er det svært at finde den perfekte müsli i supermarkedet, så derfor er her et hjemmelavet bud på en honningristet müsli.

På vores rejse i Nepal i 2012 fik vi den samme müsli overalt, og vi ved ikke, om det var vores ændrede smagsløg dernede, men vi syntes, den var helt fantastisk.

I USA i 2013 har de også helt fantastisk granola, og det er umuligt at opstøve herhjemme, så jagten på den perfekte müsli/granola fortsætter.
Min udgave er blevet ret lækker, og den skaber glæde, når chokolade bliver tilføjet.

Ingredienser:

  • 2 dl. grovvalsede havregryn
  • 55 g. solsikkekerner
  • 50 g. græskarkerner
  • 1 dl. kokos (friskrevet eller kokosmel)
  • 40 g. hasselnødder, groft hakket
  • 30 g. mandler, groft hakket
  • 60 g. rosiner
  • 4 spsk. flydende honning (ca. 55 g.)
  • Evt. 100 g. lys eller mørk hakket chokolade


Fremgangsmåde:

  • Havregryn, solsikkekerner, græskarkerner, kokos og nødder blandes sammen med honningen, så det hele klistres ind.
  • Hæld herefter det hele på en pande ved middelvarme og rist i ca. 10 minutter, indtil det har en gylden og lækker farve.
  • Afkøl blandingen på en bageplade med bagepapir.
  • Når det hele er afkølet, tilsættes rosiner samt hakket chokolade.
  • Hældes på patentglas, så ser det også lidt flot ud.


Energiindhold (uden chokolade): ca. 1950 kJ pr. 100 g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *