Epi brød – med krumme

Sprød skorpe, god krumme og dekorativt.

Brødet er lavet efter en opskrift fra Den Store Bagedyst i 2012.

Mit brød blev virkelig vellykket, og det er sjældent, jeg har lavet noget, der har været så let. Tricket hedder ÆLTNING. I hvert fald 5 minutter på røremaskine og 15 minutter i hænderne.

 

Ingredienser:

Falsk surdej:

  • 250 g. vand
  • 15 g. gær
  • 15 g. sukker
  • 2 spsk. hvedemel

Grunddej:

  • 3/4 tsk. salt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 200 g. fuldkornshvede (jeg brugte fuldkornsvårhvede)
  • Ca. 210 g. vårhvede
  • Æg eller vand til pensling

Fremgangsmåde:

  • Først blandes surdejen, og den stilles lunt i 1 time eller mere.
  • Alle ingredienserne til grunddejen blandes i surdejen og æltes godt. Ca. 5 minutter på maskine og længere tid (mindst 10-15 minutter) i hånden. Dejen skal være elastisk og glat.

OBS! Lad være med at tilføje mere mel end i opskriften, så bliver brødet bare tungt!

  • Dejen stilles lunt 1½ og hæver.
  • Kom dejen på et stykke bagepapir og lav den til en firkant.
  • Fold den ene side ind og derefter den anden – brug eventuelt bagepapiret som hjælpemiddel ved at løfte lidt i det. Pølsen vendes om, så folden ligger nedad.
  • Pensl brødet med det sammenpiskede æg eller lidt vand.
  • Tag saksen og klip i en vinkel på 45 grader ned i  brødet, hvorefter hvert stykke vendes ud til hver sin side, så epiformen kommer frem.
  • Brødet bages ved 200 grader almindelig ovn i ca. 25 minutter og afkøles efterfølgende på en rist.

Energiindhold: ca. 940 kJ pr. 100 g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *