Chocolate Raspberry Mousse Cheesecake

Inspirationen til denne kage kommer fra Cheescake Factory i USA, hvor jeg flere gange har fået en kage lignende denne. Jeg har ingen steder kunnet finde en opskrift, hvorfor jeg selv har bikset en sammen – og den er blevet smadder god og smagt af mange. (Desværre har jeg ingen billeder af den.)

Kagen består af en browniebund med cheesecake af hindbær og chokolade ovenpå samt til slut en lækker chokolademousse på toppen. Hindbærene i cheesecaken giver tilføjer kun noget godt til al chokoladen.

Brownie

Ingredienser

  • 200 g. mørk chokolade
  • 200 g. smør
  • 250 g. flormelis
  • 3 æg
  • 100 g. hvedemel
  • Smelt chokoladen forsigtigt i mikroovnen eller over vandbad. Lad den afkøle, mens du fortsætter.

Fremgangsmåde

  • Pisk smør og sukker godt og luftigt.
  • Pisk æggene i et ad gangen og pisk godt efter hvert æg.
  • Rør melet i lidt efter lidt til dejen er ensartet.
  • Rør til sidst den smeltede chokolade i.
  • Fordel dejen i en smurt springform på 25-26 cm.

Lav herefter cheesecaken

Cheesecake (3/4 portion)

Ingredienser

  • 250 g. mørk (semi-sweet) chokolade
  • 187,5 g. fløde
  • 135 g. hindbærmarmelade
  • 1,5 pakke flødeost (eller 340 g. = 12 oz)
  • 135 g. sukker
  • 3 æg
  • 2 tsk vaniljeekstrakt eller 1 vaniljestang

Fremgangsmåde

  • Forvarm ovnen til 170 grader.
  • Smelt chokolade og fløde i en glasskål i mikroovnen. Smelt det langsomt ved ½ power i ca. 2 minutter.
  • Når chokolade begynder at smelte, piskes resten.
  • Tilføj hindbærmarmelade til chokolademiksen.
  • Lad det afkøle 10 minutter.
  • I en anden stor skål piskes ost og sukker. Husk at osten (og æggene) skal have stuetemperatur. Pisk i mindst 2 minutter. Tilføj æggene et ad gangen og pisk godt efter hvert æg.
  • Tilføj vanilje og chokolade/hindbærblandingen. Pisk det hele godt sammen i mindst 5 minutter.
  • Smør cheesecakedejen oven på browniedejen og fordel den, så den ligger helt glat.
  • Bag kagen ved 170 grader i 50-55 minutter.
  • Sluk herefter ovnen, åbn lågen, men lad cheesecaken stå i 1 time derinde.
  • Løsn forsigtigt springformen, men fjern den ikke.
  • Lad kagen afkøle helt, pak kagen og springformen ind i vitawrap og sæt den på køl til dagen efter.
  • Den skal stå på køl 1 dag – det bliver den kun bedre af.

Chokolademousse

Ingredienser

  • 100 g. mørk chokolade
  • 50 g. smør
  • 2 æggehvider
  • 100 g. flormelis
  • 1 dl piskefløde
  • 1 æggeblomme

Fremgangsmåde

  • Hav alle ingredienserne klar.
  • Smelt chokoladen over vandbad.
  • Pisk æggehvider stive med flormelis, der tilsættes lidt efter lidt.
  • Pisk fløden til en cremet skum.
  • Rør den smeltede chokolade og det smeltede smør (ikke for varmt) sammen med æggeblommen.
  • Vend de piskede æggehvider og flødeskummet i massen.
  • Fordel moussen øverst på kagen. Pas på, at det ikke begynder at løbe ud over, så lad hellere være med at bruge alt skummet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *