Grøntsagspaté med perlerug

Mættende og lækker aftensmad fra Klimakogebogen.

Ingredienser:

  • 100 g. perlerug eller perlebyg
  • ½ liter grøntsagsbouillon
  • 1 aubergine (ca. 250 g.) eller squash
  • 300 g. gulerødder
  • 1 stort løg
  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 håndfuld basilikumblade
  • 1-2 spsk. finthakket frisk rosmarin (eller tørret, hvis man ikke har det friske)
  • 5 æg
  • 3 spsk. hvidløgsflødeost
  • 100 g. fintrevet mild ost 15-20 %
  • 1½-2 spsk. fintrevet frisk peberrod
  • Salt og peber
  • 50 g. revet ost til drys
  • Evt. 1-2 små stilke løvstikke

Fremgangsmåde:

  • Kog perlerug/-byg i bouillonen (med løvstikke) i ca. 20 minutter under låg.
  • Riv squash og gulerødder groft (hvis aubergine bruges, skæres den i små stykker, da den er frygtelig svær at rive)
  • Bland sammen i en stor skål.
  • Hak løg, hvidløg og basilikum fint og kom i skålen.
  • Pisk æggene sammen med hvidløgsflødeost og put revet ost, peberrod, salt og peber i – bland godt.
  • Æggemassen kommes ned til grøntsagerne og blandes sammen med perlerug/-byg.
  • Hæld det hele i et smurt fad og drys med ost.
  • Stil patéen i en kold ovn indstillet på 200 grader og bag den i ca. 40 minutter.
  • Sluk for ovnen og lad den stå ved eftervarmen i ca. 10 minutter.

Kan også serveres i små forme som portionsanretninger med salat til.

Energiindhold: ca. 370 kJ pr. 100 g.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *